Overskrift:

Opvarmningsøvelser

Kort beskrivelse:

Pladsspecifik afleveringer og bevægelser.

Oversigtsbillede:
Opvarmningsøvelser
Beskrivelse:

A1. Forsvarsøvelse:
2 og 2 arbejde med at støde med armene . 2 angribere skiftes til at presse på - de 2 forsvarer der står ved siden af hinanden går frem og støder på den angrebsspiller der er ud for dem.

A2. Angrebsøvelse:
Samme som 1. Angrebsspillerne arbejder med at fjerne armen til den side der forsøges gennembrud.

A3. Afleveringsøvelse (for at arbejde med at binde en forsvarsspiller, mens der afleveres): 
Fløje og back placerer sig på deres pladser - 2 stregspillere (eller andre ) er på PM pladsen. Backs får bolde fra PM - presser på og har front mod mål - afleverer til PM - bakker hurtigt tilbage ud mod sidelinien - næste back modtager bolden og laver det samme - når alle backs har været ved kommer fløjen bagom og får bolden af PM - laver hopsskudspres - afleverer til PM - løber i overgang o.s.v.

A4. Afleveringsøvelse ("Louise"):
Alle placeres på deres pladser (stregspillerne veksler mellem at være forsvar og angrebsspiller). PM afleverer til back - der laves en "Louise"-bevægelse - når back kommer rundt fra fløjen kan PM spille backen eller stregen (der er rykket ud under 2'eren) - den anden streg fungerer som 2'er forsvarsspiller- bolden afleveres tilbage til PM (der angriber i 3-kant bevægelser i midtzonen - d.v.s. trækker til venstre når der afleveres til højre o.s.v.). PM afleverer til modsatte back der laver "Louise" bevægelse i modsatte side. Fløjen skal løbe i overgang når hun har afleveret bolden - og når hun har passeret midten løber hun tilbage til sin fløj.

A5. Afleveringer og forfinteløb.
Forfintebevægelser køres som grundspil. Når modsatte fløj modtager bolden tager hun den med dybt i fløjen og angriber på yderside af fløjen og øvelsen køres modsat. Stregen kan komme med i øvelsen, dels ved stregryk og dels ved at modtage den oppe i feltet fra PM og spille back kort. Rytmen kan brydes med at PM krydser backen op.

A6. Afleveringer og løb i.f.t. offensivt forsvar.
Angrebsspillere på alle pladser. (5 angriber =3 forsvarsspillere)(stregen med = 4 forsvarsspillere). Forsvarsspillerne skal dække offensivt og forsøge at erobre bolden fra angrebet. Angrebsspillerne forsøger at holde deres pladser, men må gerne arbejde med forfinter og løb uden bold. Der kan evt. arbejdes med overgangsspil og indløb, men den indløbne spiller skal hurtigt returnerer til egen plads. Når bolden mistes skal der skiftes, med en forsvarsspiller - eller man kan arbejde med at 10 afleveringer betyder 1 scooring og 1 bolderobring er en scooring. Først til 5.

A7. Finter mand mod mand.
3 forsvarsspillere placeres. Den forreste står ca. 3 m foran 3 meteren i midten. De 2 øvrige på hver sin backplads. Alle øvrige har en bold - man angriber den foreste og finter forbi, derefter dribler man ned mod den næste der står ved backpladsen og finter sig forbi. Der afsluttes ikke - på tilbagevejen dribles der med retningsændringer 4-5 meter mellem hver retningsændring tilbage til midten.

Fløj sammen med Backs
FB1. Fløj og back i én side. Kan laves med flere på pladserne. Fløj oppres mellem 1 og 2 til back der modtager bolden på 1. skridt.

  • skud på bagnettet.
  • afleverer til fløj (eller anden) der står ved baglinien og afleverer videre til fløjen der presser på igen o.s.v.

FB2. Fløj og back i én side. Kan laves med flere på pladserne.
Fløj oppres ml. 1 og 2 - back modtager bold ml. 2 og 3, men brækker udad ml. 1 og 2 - fløjen er løbet tilbage og forsøger at få bolden på yderside af fløj.

  • afleverer til spiller der står ved målet - afleverer tilbage til back der afleverer til fløj der starter oppres o.s.v.

FB3. Fløj og back i begge sider.
Der køres diagonalafleveringer - når fløj modtager bolden afleveres til nærmeste back - der afleverer tilbage til fløj der laver oppres mellem 1 og 2 - afleverer til back og ny diagonalaflevering fra back.

  • hver 2. - 3. gang kører fløjen selv (vigtigt at bolden modtages på sidste skridt) og afleverer til modsatte fløj - afleverer til back - back -back og ny diagonal

Fløj sammen med Back og PM
FBP1. PM laver returbold til Back, der kører på ydersiden af 2'er laver opspil til vip til fløj - fløj afleverer til PM (evt. streg først)- afleverer til back - til PM - returbold o.s.v.

FBP2. Samme øvelse. Back afleverer "svensk" underarmsaflevering til fløj.
FBP3. Backkryds - PM laver Vip eller studsaflevering til fløj - der aflevere til streg eller modsatte fløj o.s.v.

Backs, PM og Streg

BPS1. 2-3 forsvarsspillere (backs og en 3'er) (helst 7 spillere)
I angrebet er der én på hver backplads og en PM. Der arbejdes med russerscreening, hvis ikke der kan spilles ind til stregen direkte fra back spilles der videre til PM, der laver indspil til streg - stregen afleverer til modsatte back - afleverer til PM og kører på - der laves russer o.s.v.

Kommentarer

Kommentarer:

Anbefalinger til dig

Anbefalinger:
SENESTE
MEST POPULÆRE

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.