Velkommen til Aalborg Sportshøjskole
SportsakademietDiplomtræner på Danmarks mest omfattende træneruddannelseArrangementer på Aalborg SportshøjskoleKurserVidensbank ...vi formidler videnAalborg Sportshøjskole
Golfkursus på højskole ...for fuld drive

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med de fantastiske nordjyske golfbaner. Og opleve forkælelse for krop og sjæl med velsmagende mad og vin og mulighed for yoga og wellness? Hvis ja, så vil fem dage på Aalborg Sportshøjskoles golfkursus i sommerperioden helt sikkert være noget for dig. På golfhøjskolen vil både begyndere og etablerede golfspillere få undervisning af erfarne golf-pro’er, som hver dag vil finpudse dine evner i den teknisk svære sport. Derudover får du mulighed for, at spille på nogle af de bedste golfbaner i Nordjylland sammen med de andre kursister. Golfkurset ligger udenfor højskoleloven.

Vil du starte dagen med sauna og slutte med massage? Eller bruge en time i wellness afdelingen inden den 3-retters menu? Lad køkkenet forkæle dine smagsløg med mad udover det sædvanlige og bliv inspireret af golf-snak og god vin.

Om du kommer alene eller I kommer flere sammen, vil der være rig mulighed for at opleve den særlige højskolestemning og stifte nye bekendtskaber.

Vi forkæler din krop og sjæl hver eneste dag. Du har mulighed for at prøve yoga og andre bevægelsesformer, som kan gøre din krop klar til dagens udfordringer. Om aftenen byder vi på vinsmagning, musik, sang og andre gode oplevelser – i godt selskab.

Begyndere
På golfkurset vil der for begyndere være mulighed for at tilegne sig ‘DGU-kortet’, som giver dig adgang til at spille på 18-hullers banerne rundt omkring i Danmark (dette er forudsat at du har fuldgyldigt medlemskab hos en golfklub). Et golfkursus vil indbefatte både teori samt udførelsen af de respektive slag som skal benyttes i henhold til at bestå den endelige DGU-prøve. Som begynder på golfkursus vil du stifte bekendtskab med henholdsvis Dronninglund Golfklub samt Blokhus Golfcenters flotte golfbaner.

Etablerede spillere  
De etablerede spillere kommer til, at prøve kræfter med fem af de bedste nordjyske golfbaner, som hver dag vil udfordre dine golf kompetencer maksimalt. Golf pro’erne vil hver dag stå klar med undervisning, hvor de tager højde for dine kompetencer.

Banerne der spilles på er Aalborg golfklub, Blokhus golfcenter, Dronninglund Golfklub, Sebber kloster golf og Sæby golfklub.

      Prøv kræfter med nordjyske goldbaner

 

Golfkurset er for alle 

Undervisning
Undervisningen på golfkurset vil hver dag blive afviklet i golfklubberne af klubbernes egne dygtige pro trænere. På golfhøjskole vil der igennem ugen blive fokuseret på forskellige teknikker. Efter en uges golfkursus vil du derfor have lært en masse, nyt du kan tage med ud på golfbanen.

Undervisningen vil indbefatte:
Begyndere
- Langt spil (køller og jernslag)
- Kort spil (indspil, putt og bunker)
- Samt regler for at kunne bestå og kvalificeres sig til et DGU-kort

Etablerede
- Langt spil (driver, fairway, køller og jernslag)
- Kort spil (chip, pitch, putt og bunkerslag)

Hvornår
Uge 27: Søndag den 2. juli - lørdag den 8. juli. AFLYST*
Uge 29: Søndag den 16. juli - lørdag den 22. juli
Uge 30: Søndag den 23. juli - lørdag den 29. juli

* Vi har aflyst vores golfkursus i uge 27 grundet for mange afbud op mod kurset. Til gengæld kan vi melde at uge 29 og 30 er ved at blive fyldt godt op. Tilmeldingerne til disse uger lukker fredag d. 16 for uge 29, og fredag d. 23. for uge 30.

 

Pris
4.995 DKK pr. person
Prisen er inkl. kost, logi, linned, dyner, puder, sengelinned, 1 badehåndklæde samt 1 alm. håndklæde, undervisning og greenfee.

Mod ekstra betaling:
Enkeltværelse á 350 DKK.
Værelse med bad á 500 DKK 
Enkeltværelse med bad á 850 DKK

Indkvartering
Under kurset er du indkvarteret i Aalborg Sportshøjskoles boligfløj. Der er tale om store og lyse værelser til to personer. Alle værelser er med toilet, og der er bade- og saunafaciliteter i bygningen. Dyner, puder, sengelinned, håndklæde findes på alle værelser. Derudover er der vaskemaskiner og tørretumblere i boligfløjen.

Kosten
Aalborg Sportshøjskoles køkken serverer en særdeles varieret lækker og indbydende mad af sæsonens råvarer. Dine sanser vil blive pirret.

Madhensyn/allergi:
Hvis vi skal være opmærksomme på madallergi, bedes du venligst notere det i bemærknings-feltet.

Elite_Maerkat_2014  oeko-logo_bronze_2014  REFOOD_mærket_WEB_500x500_Circle_2014

Transport
Transport til og fra golfbanerne vil som udgangspunkt være deltagerens eget ansvar. Hvis der ikke er mulighed for egen transport, bedes dette angives ved tilmelding.”

Afbestilling
Ved afbestilling tilbagebetales depositummet ikke (1.200 DKK). Ved afbestilling mindre end
1 måned før kursus start betales der ikke noget tilbage. 

        Tag på golfkursus i sommerferien

Golfkurset ligger udenfor højskoleloven.



TilmeldeGolfkursus
 

Golfbanerne der spilles på under golfkurserne
Der er i forbindelse med oprettelse af golf-kurset blevet etableret samarbejde med fem forskellige golfklubber i Nordjylland.
Hver især har de udfordrende golfbaner både for begyndere og etablerede spillere.

Besøg Aalborg Golfklub

AalborgGolfklub Aalborg Golf Klub
Aalborg Golf Klub blev stiftet i 1908 og er dermed landets næstældste golfklub, hvilket gør Aalborg Golf Klub til et "must have" på golfhøjskole. Banen er beliggende i et smukt, let kuperet terræn tæt ved Limfjorden. Klubben har været vært for flere mesterskaber, senest for Made in Denmark Challenge i 2016.

Med 3 ligeværdige, og dog forskellige sløjfer, er der god afveksling på runden. Overordnet set kan banen betegnes som en park-bane, men på rød sløjfe, som af englændere bliver karakteriseret som en "Meadows" bane, grænser flere af hullerne op mod de vidtstrakte engarealer, og bringer vinden i spil på de fleste dage. Den gule sløjfe har præg af en typisk britisk park-bane med smukke huller i et harmonisk tæt forløb. Blå sløjfe bliver af mange betegnet som den nemmeste, nok mest fordi der ikke er vand på et eneste hul. Det charmerende klubhus med tilhørende terrasse danner rammen for restauranten og det sociale liv efter runden.

 

BlokhusGolfklub  Blokhus Golfcenter
I den smukke natur ved den nordjyske vestkyst ligge Blokhus Golfcenter. Det er et golfcenter i rivende udvikling. På bare tre år har de lavet en 18-hullers golfbane med mesterskabspræg. Derudover byder de også på et 100 kvadratmeter stort fittingcenter, overdækkede udslagssteder, der også har græstee, stor indspilningsgreen med bunker, samt stor putting/chipping green. Endvidere har Blokhus golfcenter også en kort 9 hullers par 3-bane til begyndere og en spændende 9 hullers pay and play med tre par 4-hullers og seks par 3-hullers.

Selve golfbanerne ligger i naturskønne omgivelser. Der er mulighed for at spille mellem lyngen og klitterne.
Med deres mange og store træningsfaciliteter er Blokhus Golfcenter dermed et ideelt sted for både begyndere og øvede spillere.

         Prøv goldbanen i Blokhus 

 

Dronninglund golfklub 

DronninglundGolfklub  Dronninglund Golfklub 

Oplev den flotte natur ved Dronninglund Golfklub. Banerne er kendt for de teknisk svære udfordringer som skoven er med til at skabe. Golfanlægget omfatter en 18-hullers golfbane, en 9-hullers par 3-bane, driving range/udslagsbane, putting green og indspilsområde og klubhus. Banerne både udfordrende for såvel begyndere som etablerede golfspillere, hvilket gør den til et oplagt valg for golfhøjskolen.

Golfbanen er anlagt med udgang i områdets naturlige terræn. Det er placeret på et ca. 75 ha stort areal, som har gjort det muligt at etablere en golfbane i særklasse. Terrænet og den naturlige vegetation er grunden til, at der er skabt et unikt golfanlæg. Banen kan til dels karakteriseres som en skovbane, fordi 7 af hullerne ligger i skovmæssig bevoksning.

 

SebberGolfklub Sebber Kloster Golf Klub

Sebber Kloster Golf Klub, er en af landets smukkeste 18-hullers bane, der ligger i et enestående naturområde ved Sebbersund. Golfbanen er anlagt i kuperet terræn, den ligger naturskønt tæt på fjorden, og man har på mange huller det flotteste kig til vandet. Der er en fantastisk udsigt over Halkær Bredning med det 36 meter høje Skt. Nikolaj Bjerg og grønne skovarealer. En bane, der udfordrer både spil og sanser.

Ifølge Golfhæftets brugere blev Sebber Klosters golfbane i 2016 vurderet som den fjerde bedste golfbane i Danmark på baggrund af 90.000 vurderinger.

         Spil golf på Sebber golfklub 

 

Golfhøjskole i Sæby golfklub 

SabyGolfklub  Sæby Golfklub
Sæby er kendt for sin smukke natur, en historisk købstad og som byen ved havet, og det er med stor respekt for dette at banen er anlagt tilbage i 1989. En usædvanlig flot golfoplevelse i udkanten af Sæbygaard Skov, anlagt omkring det idylliske Sæbygaard Slot og dets jorde. Det er en åben bane i en afvekslende natur med masser af dyreliv og let kuperet terræn. Sæby Å snor sig naturligt gennem golfbanen og sammen med flere søer, gør dette banen afvekslende og udfordrende – selv for den øvede golfspiller.

Ifølge Golfhæftets brugere blev Sæbys golfbane i 2016 vurderet som den sjette bedste golfbane i Danmark på baggrund af 90.000 vurderinger.

▼ Program for golfkurserne i uge 29 og 30 for begynderne
▼ Program for golfkurserne i uge 29 og 30 for etablerede



I samarbejde med

BlokhusGolfklub    DronninglundGolfklub    SebberGolfklub   SabyGolfklub  AalborgGolfklub

 

Bestil brochure

Udfyld formularen nedenfor og i løbet af få dage modtager du brochuremateriale med posten fra os

Bestil brochure fra Aalborg Sportshøjskole
Nyheder - nyhedsarkiv

16-04-2013
Yderligere 5 elever optaget på politiskolen
5 elever fra foråret og efteråret 2012, som bestod deres optagelsesprøver til Politiskolen, er nu blevet ansat som politibetjent på prøve.
Læs mere
21-05-2014
Yderligere 2 elever optaget
Så blev også Lenette og Lars fra Politilinjen hhv. forårs- og efterårsholdet 2013 optaget på politiskolen.
Læs mere
30-01-2012
X-Sports: Uhyggen breder sig
X-sports elever arrangerede i aftes et sjovt og uhyggeligt natløb for alle andre de andre elever på højskolen
Læs mere
Sportsakademiet på Aalborg SportshøjskoleTrænerakademiet på Aalborg SportshøjskoleOm Aalborg SportshøjskoleNæste arrangementNæste arrangement på Aalborg Sportshøjskole
crossfit
esport
falck
fitnessholdinstruktør
fitness personlig træner
håndbold
løbelinjen
målrettet træning
outdoor
politi
ridning
specialoperationsstyrker
fitnesstræner
håndboldtræner
outdoor leader
ridetræner
styrketræner

  norsk presentasjon
  SPH-Gym
faciliteter
hvorfor tage på højskole
kosten
støtte til højskoleophold
ugepris - økonomi
tilmeld nyhedsbrev
Åbent hus
Mandag den 3. juli kl. 16.00
Annebergvej 55
9000 Aalborg

Tilmeld dig åbent hus

Udlejningsmuligheder gennem skolen
udlejning af friluftsudstyr
kursuscenter
udlejning af lejligheder


Aalborg Sportshøjskole på FacebookAalborg Sportshøjskole på InstragramAalborg Sportshøjskole på YouTubeBesøg HøjskolerneGoogle+ profil
Aalborg Sportshøjskole
Annebergvej 55     DK-9000 Aalborg     Tlf. + 45 98 13 13 11      sph@sportshojskolen.dk