
| |
 | | | Eksklusivt foredrag | Publikummet var begejstret for fredagens workshop, hvor Jesper Cornelliussen flot og levende førte såvel elever som lærere ind i Siriuspatruljens univers. Et farverigt billedshow med fotografier af alt fra forfrysninger i tæerne til små hundehvalpe henover Nordlysets smukke farver over Grønlandsisens kolde landskab, gjorde hele foredraget fantastisk spændende.
En ægte fuldt oppakket hundeslæde blev fremvist inde på højskolen, så alle havde mulighed for at se og mærke, hvad der havde været køretøjet for Jesper Cornelliussen og hans makker på den spændende tur, som de havde fornøjelsen af i 2003-2005.
Alt i alt en spændende og dejlig eftermiddag, der fik den nyfaldne sne i skolegården til at passe perfekt ind i foredragets kulisser. Klik på billederne for at forstørre | | | 21-02-2010 |  |
| | |