Coaching uddannelse
  

Coaching uddannelsen kan du vælge som valgfag på Aalborg Sportshøjskole under dit ophold. Coaching uddannelsen er lig med Danmarks Idræts-Forbund Coaching uddannelse og derfor er indhold og udbyttet det samme. Læs mere her om Coaching uddannelsen ved DIF.

DanmarksIdraetsforbund.gif

Coaching henvender sig til mennesker der arbejder med mennesker.

  • Være katalysator og inspirator
  • Skabe energi til vækst via øget trivsel
  • Få effektive redskaber til opbyggende udviklingsprocesser
  • Gøre en forskel via dit professionelle virke
  • Fokusere på glæde, nutid og fremtidsmuligheder  

Indhold 
Der vil være teoretiske oplæg og diskussioner, masser af øvelser og vejledning i praktisk coaching samt forevisning af coachende samtaler. Du vil blandt andet blive undervist i:

  • Filosofien bag coaching
  • Coaching som undervisningsmetode og ledelsesstil
  • Den coachende samtales faser, teknik og spørgsmålstyper Hvordan trænere kan implementere coaching i sit virke som træner på gulv og på banen
  • Brug af kompetencekort i coachende udviklingssamtaler
  • Praktisk gennemførsel af forskellige typer af coachende samtaler

Udbytte
På uddannelsen vil du lære at bruge coaching og hvordan det adskiller sig fra andre undervisnings- og ledelsesmetoder. Du vil opnå en bevidsthed om coachingens fordele og ulemper, samt hvornår det er hensigtsmæssigt at coache og hvornår det ikke er.

Når uddannelsen er gennemført vil du:

  • Have en forståelse for coachens rolle og formålet med coaching
  • Forstå coachingens begrænsninger og fordele
  • Kunne opbygge og gennemføre en-til-en coachingsamtaler med hensyn til målsætnings- og udviklingssamtaler samt værdiafklaringer
  • Kunne gennemføre on-the-spot coaching med henblik på tekniske og taktiske korrektioner
  • Have redskaber til at kunne gennemføre holdcoaching


Hvad er en coach

 Coaching.jpgBegrebet coaching kan føres helt tilbage til Sokrates tanker. Sokrates ønskede at "forløse" mennesker fra deres fordomme, så de kunne træffe de rigtige valg og blive lykkelige mennesker.

En coach er en personlig sparringspartner, inspirator og vejleder som får dig til at se mere af dit potentiale. En coach guider til en opbyggende selvudviklingsproces, som øger din indsigt, bevidsthed og inspirerer dig til øget handlekraft. En coach åbner nye perspektiver i en udviklingsproces og fremmer dialogen med det enkelte menneske.
Vi arbejder ud fra filosofien og tankegangen at "Du er eksperten i dit liv, og jeg er eksperten i mit liv."

Via dialog støttes du til at udforske og afklare dine drømme, mål, ønsker og behov. Du lærer at opløse fordomme og fastholdte følelser, overvinde forvirring og ubeslutsomhed. En coach arbejder ud fra etiske retningslinjer som bla. handler om:

DU er eksperten i dit liv!
DU kender bedst selv den vej, der er den rigtige for dig!
Og du ved bedst selv, hvordan du opnår resultater!


Coaching og dialog et effektivt redskab, som du kan få stor glæde af at beherske.
Mange spår, at coaching bliver et af de vigtigste samspilsredskaber til at skabe værdifulde relationer og resultater i fremtiden.

Du lærer meget mere end at coache.
Du får redskaber til at skabe opbyggende og ligeværdige relationer til andre.
Du får større viden, forståelse og bevidsthed om trivselsfremmende processer.

  • Coaching, supervision og rådgivning
  • Syv gode coaching principper og faseopdelt coaching
  • Etiske regler i arbejdet som coach Livshjulet
  • Bringe dig selv i en optimal being/tilstand som coach.
  • Skabe gennembrud hos den du coacher.
  • Genkende de forskellige persontyper, du møder som coach.


UndervisereKort.gif 

AnjaUnderviser.jpg

Læs mere på Anja's hjemmeside
Anja Kamp Otte, 35 år

Jeg er uddannet Socialrådgiver fra Aalborg Universitet i 2001. Har taget modulopbygget coachkursus i life - og teamcoaching, Aalborg Folkeuniversitet. Jeg er internationalt certificeret coach fra ICC, som hører under den ene af 2 anerkendte coachingskoler i Danmark. ICC-certificeringen garanterer, at der coaches efter etiske og professionelle regler.  

Mange års erfaring fra voksenpsykiatrien, især kvinder med diagnosen borderline/ ADHD og unge somaliske mænd med ptsd. Erfaring fra krisecentre, hjemmevejledning af unge stofmisbrugere samt unge mødre. Tovholder for ”Samtalegrupper for unge piger”, Aalborg Ungdomsskole.

14 års erfaring med undervisning i fysisk træning og udvikling af vægttabskoncepter til fitness branchen.
Uddannelsesansvarlig i Danmarks største fitnesskæde,  herunder emner som coaching og instruktørrolle.

 

 

Danmarks Idræts-ForbundDansk Håndbold ForbundDanmarks Gymnastik ForbundDanmarks Basketball ForbundDansk Kano og Kajak ForbundDansk KlatreforbundDansk SejlunionDansk Rideforbund