logo_2016
search-button

Pitstop

Er du gået død i studiet? Er det tid til et pitstop?

Genfind energien og ta´ et pitstop på Aalborg Sportshøjskole

Selvom du er godt i gang med dit studie, har du måske brug for at bremse op og tænke dig om. Måske er du kommet i tvivl? Måske var det ikke den rigtige uddannelse? Måske trænger du bare til et break undervejs? Eller en pause mellem din bachelor og kandidat? Du er på ingen måde den eneste der kommer i tvivl eller har brug for en pause. Der er rigtig mange studerende, der undervejs i studiet får brug for et pitstop. Et pitstop er ikke en udvej, men nærmere en genvej til at finde glæde frem igen og læselysten tilbage. Så læg bøger og opgavestress på hylden og ”nap” et pitstop på Aalborg Sportshøjskole. Vi kan godt garantere, at du ikke vil fortryde det. Vi yder støtte til elever, der søger en plads på Aalborg Sportshøjskole, som del af en pitstop-ordning.

Et frirum

Højskolen er et unikt rum for læring. Det er her, du finder ud af hvad du er god til, og hvad du brænder for. På Aalborg Sportshøjskole lægger vi vægt på, at du oplever et frirum med plads til at tænke selv. At gå på højskole er også at lære noget nyt hver dag. Du vælger selv dine fag og hvad du vil lære. Dvs. et pitstop er et helt normalt højskoleophold, hvor du genfinder energien, så du er klar til at læse videre efter dit højskoleophold.

Pitstop kan du samtidig få reduceret din ugepris


Mød Linnea som fortæller om at være pitstop elev ⬇️

Linnea trængte til en pause fra hverdagens pres med studie og arbejde, og valgte derfor at tage et halvt år på højskole, hvor hun kunne fokusere på hvad der gør hende glad - at være social og dyrke sport 🙌🏼


Tilskudsordning

Du kan få 400 DKK i rabat pr. uge som pitstopper det første halvår. Det vil sige din pris bliver
1.295 DKK pr. uge, mod normalt 1.695 DKK pr. uge. 

Fra skoleåret 2024/25 er ugeprisen 1.745 DKK. Dvs. prisen med rabat vil være 1.345 DKK

Pitstop rabatten gives i optil 24 uger og rabatten gives ved alle indtag

Eks. på samlet pris for efterårsholdet 2024
Det samlede beløb for 20 uger i efteråret er: 
Indmeldelsesgebyr på 2.000 DKK
Fagkonto på 2.500 DKK
Ugepris på 26.900 DKK (normalpris 34.900 DKK)
Obligatorisk fællesrejse til naturskønne Norge 2.600 DKK
Samlet = 34.000 DKK i alt. 

Eks. på samlet pris for forårsholdet 2025
Den samlede beløb for 24 uger i foråret 
Indmeldelsesgebyr på 2.000 DKK
Fagkonto på 2.500 DKK
Ugepris på 32.280 DKK (normalpris 41.880 DKK)
Obligatorisk fællesrejse til Frankrig: 5.300 DKK
Samlet = 42.080 DKK i alt.

* Der tages forbehold for generelle prisstigninger og fejl 

Kontakt Henrik vedr. pitstopsordningen

Er du interesseret i at høre mere om muligheden for, at tage på pitstop på Aalborg Sportshøjskole
så ring 24 25 36 30 eller skriv til PR- og marketingchef Henrik Jespersgaard på henrik@sportshojskolen.dk