Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen af at udvikle sig personligt og møde nye mennesker.
Uanset om du aldrig har haft en hæklenål i hånden eller allerede kan slå masker op i søvne, er du velkommen i et miljø, hvor både læring, fordybelse og fællesskab er i centrum.
Strik og hækling er et fag, hvor du kan udfordre dig selv og samtidig finde ro i de gentagne bevægelser og skabelsen af noget med hænderne. Vi arbejder med forskellige teknikker og metoder, hvor du får indsigt i alt fra grundlæggende masker til mere avancerede mønstre og projekter. Gennem faget kan du skabe alt fra simple accessories som huer og halstørklæder til større projekter, og vi sætter stor pris på din egen personlige stil og ideer.
Udover teknikken er der også fokus på håndarbejdets fordele for både sind og velvære. Når du strikker og hækler, oplever du en fordybelse, der kan skabe ro og give dig en pause fra hverdagens tempo – en fantastisk kontrast til mange af højskolens andre aktiviteter.
Med strik og hækling får du mulighed for at skabe noget unikt med dine hænder og samtidig blive en del af et inspirerende fællesskab. Faget er for alle, der har lyst til at skabe, finde ro og udforske håndarbejdets verden.
Strik og hækling
Fordybelsesfag
Hvornår udbydes faget og varigheden