logo_2016
search-button

Kosten

Måltiderne fylder meget på Aalborg Sportshøjskole

Måltiderne fylder meget på Aalborg Sportshøjskole. Det gør de dels fordi sund og nærende mad er afgørende for at give vores elever den nødvendige energi til dagens træning. Men maden er også et socialt samlingspunkt for os på højskolen - en fælles tid hvor vi kan nyde et lækkert måltid sammen, give beskeder og udveksle historier. 


En af de store fordele ved at gå på højskole er, at du ikke selv behøver tænke på planlægning af måltider. Alle måltider bliver serveret for dig, så du kan slappe af og nyde din tid på højskolen uden at skulle bekymre dig om indkøb og madlavning. Vi serverer sund, nærende og proteinholdig mad flere gange dagligt, som giver dig den nødvendige energi til de daglige aktiviteter med sport og træning på højskolen.

Seks daglige måltider

Vi serverer tre hovedmåltider og tre mellemmåltider hver dag. En typisk dag på højskolen starter med morgenmad, der er rig på kornsorter, protein og kulhydrater, og som giver dig en god start på dagen. Til frokost serveres varmt mad, hvor du kan opleve spændende retter, der er inspireret af forskellige dele af verden. Det kan være alt fra de velkendte danske retter til italienske pastaretter, indiske gryderetter og thailandsk pad thai. Du har derfor mulighed for at prøve mange nye krydderier og ingredienser – og hvem ved, måske finder du din nye yndlingsret. Til aften kan se du frem til en buffet med hjemmebagt brød, pålæg og tilbehør, som du kan spise dig mæt i. Foruden de tre hovedmåltider serveres tre mellemmåltider dagligt, som kan være alt fra søde sager til proteiner. I weekenden serveres en lækker brunch med blandt andet brød, æg, pålæg og frugt samt tidlig aftensmad, hvor du kan opleve forskellige varme retter. Derudover står der altid frugt, te og kaffe til rådighed.

Varieret mad fra alle verdenshjørner

Hos os er maden mere end bare brændstof – det er en fantastisk kilde til nye og spændende oplevelser for dine sanser. Derfor lægger vi stor vægt på at tilbyde varieret og spændende mad, der udfordrer din smag og stimulerer dine sanser med nye smage, konsistenser og fødevarer. Vores dygtige kokke sørger for at inkludere mad fra alle verdenshjørner, som giver dig mulighed for at prøve nye retter fra forskellige kulturer og derved åbne op for en verden af kulinariske oplevelser.

På bare én uge kan du opleve både klassisk dansk mad og retter fra det italienske, indiske, nordafrikanske og thailandske køkken. Vi kombinerer de velkendte retter med nye og spændende retter for at udfordre og udvide din madhorisont. Derudover har vi ugentlige vegetardage, hvor frokosten udelukkende består af plantebaserede ingredienser. På vegetardagene sørger køkkenet for velsmagende retter med alternative proteinkilder som bønner, linser, kikærter og andre bælgfrugter. De fleste bliver hurtigt fortrolige med de alternative proteinkilder og endda overraskede over, hvor mange spændende retter der kan laves med plantebaserede ingredienser. 

Elite_Maerkat_2014   

Overskrift

Kosten på højskolen

Beskrivelse

>> Jeg synes maden er vanvittigt lækker.<< Ulrikke Herlev

Billede/video



Hjemmebag og social ansvarlighed

Vi bestræber os efter at lave så meget af vores mad fra bunden, som muligt. Det betyder, at over 70% af den mad vi serverer, er lavet fra scratch. Vi bager selv alt brød og kage, rister vores egen mysli og laver alt fra mayonnaise og saucer til pesto og hummus fra bunden.

Social ansvarlighed spiller også en stor rolle i vores køkken. Vi tror på, at det er vigtigt at tage ansvar for vores påvirkning på miljøet og at køkkenet er en vigtig nøgleplads for at gøre en forskel. Vores fokus på social ansvarlighed indebærer blandt andet at reducere madspild. Et projekt der har medført, at vi gennem de sidste 5 år har reduceret madspildet med 50% og er blevet REEFOOD-certificeret.

For at holde vores madspild på et minimum, genbruger vi i det omfang det er muligt. Vores kokke er heldigvis eksperter i at tænke kreativt og eksperimentere med forskellige rester. For eksempel kan rester af havregrød bruges i bagværk – det er en fantastisk ingrediens der tilføjer både fugt og smag til brødet. Vi bruger også endeskiver af rugbrød, som ellers ender i skraldespanden, til at lave øllebrød. Og en simpel ingrediens som kogte ris eller grøntsagsrester kan hurtigt trylles om til en lækker og fyldig salat.

Vi opfordrer også eleverne til at reducere deres madspild. Derfor er vi begyndt med fadservering til frokost frem for buffet. På den måde har eleverne maden foran dem på bordet og øser ikke for meget på tallerkenen i buffeten. Selvfølgelig skal man spise sig mæt – men vi ser hellere at man tager flere små portioner end en alt for stor portion, hvor halvdelen ender i skraldespanden. 

2017_REFOOD_mærket_WEB_500x500_Circle 

>> Så har vi jo også vegetardage og her kommer de på en masse forskelligt. De er meget kreative med vegetarmaden og gør det altid meget synligt hvor proteinerne er henne << - Signe Gram

Specielkost

Vi tager selvfølgelig også hensyn til specialkost, så hvis du har allergier eller er vegetar/veganer, må du gerne notere det ved din tilmelding – så skal vi nok sørge for at der er mad til dig på bordet. Vi gør vores bedste for at servere varieret kost til vegetarer, veganere og elever med allergier – dog indenfor rimelighedens grænser. Vi har en løbende dialog omkring maden der serveres, hvor det er muligt at evaluere og komme med forslag. Derudover er man altid velkommen til selv at supplere måltiderne med ekstra proteiner m.m.


Køkkenet består af

Haps
Køkkenleder
Kristian Rasmussen (Haps)

Thomas
Kok
Thomas Farsinsen

Morten-Aagaard
Kok
Morten Aagaard

Winnie
Køkkenassistent
Winnie Christensen

Morten
Køkkenassistent
Morten Wiese