Træner 1 uddannelsen henvender sig til dig der er ridesportsinteresseret, og som ønsker at
opkvalificere kompetencer indenfor trænergerningen på L niveau. Du kan være udøver, fungerende
trænere eller forældre, som ønsker kompetencegivende uddannelse til primært at undervise
børn og unge på L-niveau.
Målsætningen med Træner 1 uddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til
at fungere som instruktør eller træner for rideskolens elevhold eller den enkelte rytter på
begynderniveau.
Uddannelsen er et kort og intensivt forløb (uden hest) bestående af 5 dag, i alt 60 lektioner med teoriundervisning i bl.a. fagene:
Alle relevante fag, der gør, at du kan tilbyde dine elever en spændende og varieret undervisning. Desuden bliver du klædt på til at kunne tackle de udfordringer, som trænerrollen byder på. Der skal påregnes tid til læsning om aftenen. Der er afsat tid til træner 1 opgaverne under kurset
For at bestå Træner 1, skal du deltage aktivt på alle lektioner i både de fysisk og teoretisk fag. Du skal aflevere opgaverne under kurset. Under kurset skal du bestå to test. Det forventes at du læser det elektroniske materiale inden kursus start og under kurset. Der er mødepligt på alle lektioner.
Før kurset
Dokumentation for bestået Førstehjælps kursus svarende til krav til kørekort (8 timer).
Ikke ældre end 2 år. Røde Kors tilbyder et 8 timers førstehjælpskursus
Du skal beregne tid til at læse elektronisk materiale inden kursus start. Det forventes, at du har følgende rideteori bøger med på kurset:
Rytter og hest bind 1
Rytter og hest bind 2
Disse bøger kan købes her på siden
Under kurset
Du skal under kurset aflevere en skriftlig hjemmeopgave. Du skal lave en træningsplan på 8 uger, til børn i præpuberteten. Opgaven vurderes til bestået eller ikke bestået - der gives feedback fra andre kursister og underviser. Der indlagt tid til at lave opgaven.
Test i rideteori. Testen bestås ved 90% rigtige svar
Du skal lave en præsentationsfolder til en rideklub/ridecenter med børn i præpuberteten. Der er afsat tid til opgaven under kurset. Der gives feedback
Du bliver testet med en Kahoot, baseret på pensum alle lektioner. Testen bestås ved 90% rigtige svar.På ugekurset laves live undervisning, med forudbeskrevne elementer på et børnehold i præpuberteten ud fra Aldersrelateret Træning.
Undervisningen vil foregå som klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelse og fysisk aktivitet. Du får tilsendes information via mail før kursus start. Materiale udleveres på kurset og der fremsendes materialer elektronisk via Dropbox. Du skal derfor være "dus" med brug af pc og Dropbox, eller kende nogen der kan hjælpe dig. Test vil foregå via systemet Kahoot.
For at blive optaget på Træner 1-uddannelsen skal du:
Ved tilmelding sendes dokumentation på, at du lever op til ovenstående krav.
5.500 DKK pr. person for et helt uddannelsesforløb - Kurset køre som et ugekursus. Prisen er incl. Kursus afgift, frokost og aftensmad, samt mellemmåltider. (kurset er omfattet af reglerne om momsfri undervisning)
Ved afbestilling refunderes hele beløbet, på nær et afbestillingsgebyr på 2.000 DKK. Ved afbestilling mindre end 1 måned før kursusstart refunderes beløbet ikke.
Det er en god ide at kontakte din kommune for at høre om de yder tilskud til din træneruddannelse. Nogle kommuner yder eksempelvis et årligt tilskud på 2.000 DKK pr. person til træneruddannelse. I andre kommuner dækker de hele kursusafgiften. Tiden du bruger på at undersøge om du kan få tilskud kan vise sig at være godt betalt.
Som ikke kommer til at gøre brug af uddannelsen i Danmark er prisen i alt 9.500 DKK
Det er ikke muligt at bo på Aalborg Sportshøjskole under kurset