logo_2016
search-button

Højskole elevportræt

Pause fra hverdagens pres med studie og arbejde

Nogle gange trænger man til et pitstop 📚

Linnea valgte at tage et halvt år på højskole, hvor hun kunne fokusere på hvad der gør hende glad - at være social og dyrke sport. Samtidigt trængte hun til en pause undervejs i sin uddannelse. Vi har spurgt Linnea nærmere ind til hvorfor hun valgte at tage på højskole og hvad hun synes om det:


Hvorfor har du valgt at tage på højskole?

Jeg har valgt at tage på højskole fordi jeg synes det var en rigtig fed mulighed for lige at få en pause indimellem min uddannelse og få et halvt år hvor jeg har fokus på hvad det er der gør mig glad. Få lov til at være social med rigtig mange mennesker og så også bare dyrke min passion, som er CrossFit, og være aktiv samtidig med at der er det her rigtig fede fællesskab.

Hvad lavede du før du tog på højskole?

Jeg har taget en bachelor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet og følte at jeg havde brug for et år hvor det handlede mere om mig og jeg havde brug for at der ikke var det her pres på mig i dagligdagen. Og egentlig bare nyde at være i det man er i, mens man stadig er ung og har muligheden for at nyde det.

Hvorfor valgte du Aalborg Sportshøjskole?

Jamen først og fremmest så kommer jeg selv fra Aalborg og synes Aalborg er en mega fed by og var egentlig rigtig glad for at kunne finde en højskole som var tæt på. Og så havde den bare rigtig mange af de muligheder jeg søgte ift. de forskellige aktiviteter man kan på Aalborg Sportshøjskole. Jeg kan både dyrke min interesse i CrossFit, jeg kan få lov til at komme ud på vandet og surfe, jeg kan få lov til at udfordre mig selv ovre i klatrehallen. Og så havde jeg bare hørt rigtig meget godt om hvordan lærerne og fællesskabet var her på Aalborg Sportshøjskole.

Hvordan er det at være pitstop elev?

Jamen inden jeg startede, havde jeg faktisk en overvejelse om, om jeg ville være en af de ældste på højskolen, og om min alder havde en betydning når jeg skulle starte. Men efter jeg er startet synes jeg det har været rigtig fedt bare at møde mennesker der har haft samme interesser og værdier for hvad de gerne vil med deres liv ligenu. Møde mennesker der også synes det er fedt at tage et friår, og jeg har overhovedet ikke bemærket det her med om folk er tre år ældre eller tre år yngre end hvad jeg selv er. Jeg synes det har været rigtig fedt at møde mennesker der hvor de er i livet ligenu.

Hvad er det fedeste ved højskolelivet?

Det fedeste ved højskolelivet er helt sikkert at der altid er mennesker omkring en man kan lave ting sammen med. Og det giver rigtig mange muligheder at man er så mange mennesker samlet på de her faciliteter, som vi har. Der er altid en der er frisk på at tage en workout i CrossFit eller tage en aftentur ud af surfe eller bare over og hygge med at klatre. Så lige meget hvad man føler for på dagen, så kan man altid få folk med og få det sjoveste ud af det.

Hvad har du fået ud af dit højskoleophold?

Jeg synes jeg har fået rigtig meget ud af mit højskoleophold. Jeg har både lært mig selv bedre at kende, hvordan jeg tackler forskellige mennesker og også hvad jeg sætter pris på i hverdagen .. den her frihed og fundet ud af hvor vigtigt det er at jeg er glad for det jeg laver, og det har helt sikkert en betydning for mine valg fremadrettet i forhold til studie og arbejde når jeg er færdig her. 



Hør hende svare på spørgsmålene i videoen ⬇️