Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen af at udvikle sig personligt og møde nye mennesker.
Valgfaget klimatosser er både for dig der går op i bæredygtighed og som ønsker at blive klogere indenfor området. Det handler om at skabe et fællesskab omkring grøn omstilling, så vi sammen kan gøre en forskel ved at tage små skridt i den rigtige retning.
Siden 1987 har bæredygtighedsbegrebet været 3-delt, hvor man taler om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Lige nu arbejder FNs Population Fund med en værdidebat, hvor man ser på bæredygtig udvikling som et transformativt humanistisk-etisk begreb, hvor ledelsesansvaret i forhold til at fremme medfølelse, følelsesmæssig intelligens, åbenhed, retfærdighed, rummelighed, kompetence mv. fremhæves. Det er spændende for os fordi vi på Aalborg Sportshøjskole er med til at uddanne fremtidens idrætsledere.
I valgfaget klimatosser undersøger vi hvad der er op og ned i bæredygtighedsdebatten og som en del af holdet er du med til at bestemme, hvor vi skal sætte vores bæredygtige fingeraftryk: Er det i miljøet eller indenfor social bæredygtighed? Vil vi arbejde med højskolens CO2-aftryk og forandringsvilligheden hos os selv og andre på skolen - eller uden for højskolen? Vi lægger bæredygtighedsstrategien sammen og finder ud af, om vi skal ud og se på byhaver og biavl eller sælge bæredygtig kaffe og kage, hvor vi donerer overskuddet til Naturfonden og køber vild natur.
I takt med at vi får opbygget en grundviden, vil det blive mulighed for at arbejde mere i dybden i mindre grupper, hvor vi virkelig kan dykke ned i nogle af de interessante problemstillinger. Så som forbrugskultur, grøn transport, vedvarende energi samt energilagring og meget mere.
Verdensmål for bæredygtig udvikling
Insekter og betydningen for biodiversiteteten og økosystemet
Økologi
Byhaven / biavl
Madvaner
Brug af genbrugsmaterialer
Normer og traditioner
Samler urter og planter til fremstilling af te, creme og olier
Hands on erfaring med bæredygtigt byggeri
Hvordan genanvender vi plast
Klimatosser
Valgfag
Hvornår udbydes faget og varigheden