Når du vælger musik som dit valgfag på Aalborg Sportshøjskole, er der plads til alle niveauer fra nybegyndere til øvede, og du kan vælge både sammenspil/almen musik og rytmisk kor. I valgfaget sammenspil/almen musik får du muligheden for at synge og spille sammen med andre i band, eller du kan fordybe dig individuelt i et instrument. Du lærer om rytmer, noder og akkorder, og vi tager udgangspunkt i det niveau, du er på. Vælger du valgfaget rytmisk kor, bliver du en del af et kor, hvor vi synger flerstemmige sange typisk inden for pop/rock-genren. Du lærer om generel sang- og stemmeteknik, og så mærker du den fede energi, der opstår, når man som fælles kor får sang til at gå op i en højere enhed.