Undervisningen vil foregå i trygge rammer, hvor vi vil forsøge at niveauopdele således at læringen bygger på den enkeltes færdigheder. Vi vil have fokus på vandtilvænning, bevægelse i vand, leg i vand, brystsvømning, crawl, rygcrawl, dykning og måske butterfly. Som et led i undervisningen vil vi også benytte os af livredderelementer, hvorfor det også bliver muligt at prøve kræfter med bassinlivredderprøven med en godkendt dommer fra Dansk Svømme Union.
Svømningen foregår i Haraldslund som ligger 300 meter fra skolen. Haraldslund har et 25 meter bassin, 1m og 3m vippe samt et varmtvandsbassin.
Svømning (valgfag)