Ledige pladser fra  5. januar og frem 📝 Tilmeld dig lige her
logo_2016
search-button

Klatretur til Göteborg

Natur, fællesskab og en masse klippeklatring

Kom med på en autentisk klatretur med fokus på natur, fællesskab og en masse klippeklatring.

Hvert forår er der mulighed for at komme med på en 4 dages klatretur til de populære klatreområder omkring Göteborg. Vi klatre bl.a. i områderne Hyltebergen, Tosseryd og Seglora, der til sammen rummer over 300 forskellige klatreruter, der egner sig til alt fra nybegyndere til let øvede og erfarne klatrere. Der er derfor rig mulighed for at udfordre sig selv på klipperne og teste grænser mens adrenalinen pumper i kroppen. Alt sammen med fuld opbakning frahøjskolevennerne omkring dig. Foruden klippeklatring, dykker vi på klatreturen ned i fællesskabet og de smukke omgivelser. Vi camperer i telte på en nærliggende campingplads og tilbereder selv vores mad i fælleskøkkenet på campingpladsen. Der er også mulighed for at vandre og bade i nærliggende søer, mens aftenerne kan byde på fællessang og højskolehygge omkring bålet.

Selvom klatreområdet for alle niveauer, kræver deltagelse i turen, at du har et sikringskursusbevis. Det vil sige at alle elever der går eller har gået på hovedfaget Klatring og bouldering eller sidefaget Klatring samt elever der iforvejen har et sikringskursusbevis kan tage med på klatreturen.

Overskrift

Klatretur til Göteborg

Beskrivelse

4 dages klatretur med fokus på natur, fællesskab og en masse klippeklatring

Billede/video


Fakta

Hvornår: Ca. uge 21
Pris: 1.500 DKK inkl. transport, kost og logi
Hvem kan deltage: Alle med sikringskursusbevis (minimum 12 personer)

* Der tages forbehold for generelle prisstigninger og fejl