Er du klar til at tage din landevejscykling til næste niveau – eller er du nybegynder, der gerne vil prøve kræfter med en racercykel? Vores cykelkursus er for alle, uanset niveau. Her kombinerer vi glæden ved at cykle med højskolelivets stærke fællesskab og inspirerende aktiviteter.
Uanset om du er erfaren cykelrytter eller ny på racercykel, er der plads til dig på cykelkurset. Vi opdeler landevejscykling i forskellige grupper efter niveau, så alle får den bedste oplevelse. I løbet af ugen tager vi på tre fælles cykelture, hvor vi sammen udforsker de nordjyske landeveje og den omkringliggende natur. Turene vil være mellem 40 og 100 km, og vi tager hensyn til individuelle behov, så alle kan være med. Vi kombinerer udfordrende landevejscykling med storslåede naturoplevelser, mens vi nyder fællesskabet på to hjul.
Når vi ikke er ude på racercykel, samles vi på højskolen til fællesspisning med lækker mad, inspirerende foredrag og andre aktiviteter. Hver dag starter med en morgensamling, hvor vi sammen skyder dagen i gang. Derefter er der fælles aktiviteter såsom morgenbadning, aktiv restitution og fællessang, inden vi kaster os ud i landevejscykling. Højskolelivet handler om fællesskab, og på højskolen er der plads til at dele oplevelser, udveksle erfaringer og skabe relationer, der forhåbentlig varer ved.
Cykel, cykeltøj til al slags vejr, sko, ekstra slanger, dækjern, cykelhjelm, cykelflasker, træningstøj og badetøj.
Det vil være muligt at have sin cykel på værelset eller i aflåst indendørs rum.
➡️ Se programmet for kurset på racercykel
4.995 DKK pr. person (kurset er omfattet af reglerne om momsfri undervisning)
Prisen er inkl. kost, logi, linned, dyner, puder, sengelinned, 1 badehåndklæde samt 1 alm. håndklæde og undervisning. I forbindelse med din/jeres tilmelding betaler i for hele opholdet
Mod ekstra betaling: Enkeltværelse med bad á 600 DKK
Det kan ske, at du bliver nødt til at afbestille dit kursus hos os, grundet sygedom eller andet. Derfor anbefaler vi, at du tegner en afbestillingsforsikring hos dit eget forsikringsselskab eller hos Europæiske Rejseforsikring.
Melder du afbud MERE end 1 måned før kursusstart får du 50% tilbage.
Melder du afbud MINDRE end 1 måned før kursusstart, ydes ingen refusion.
Du har 14-dags fortrydelsesret fra tilmeldingen. Hele beløbet for kurset opkræves efter de 14 dage
30 års erfaring med licens landevejscykling, mtb, gravel og Zwift. Deltager ved VM Grand Fondo i Aalborg 2016.
Bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet og Fysisk træner/underviser på Aalborg Sportshøjskole.