Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som følelsen lige inden, du er på vej til at slå din egen rekord.
Fra marts til juni har vi ca. 12 uger med intensiv træning, tre timer om ugen, hvor vi går i dybden med alt fra sikringsteknikker og rebhåndtering til kommunikation og teamwork, der er afgørende i klippeklatring. Vi bruger højskolens klatrefaciliteter, som er blandt de bedste i Danmark, og vi arbejder både individuelt og som hold for at opbygge dine færdigheder.
Vi tager vi på en autentisk klatretur til Sverige, hvor vi i fire dage udforsker de populære klippeområder omkring Göteborg. Her klatrer vi i Hyltebergen, Tosseryd og Seglora, der tilsammen byder på over 300 klatreruter for alle niveauer. Her kan du teste dine grænser på klipperne, alt imens adrenalinen pumper, og du får fuld opbakning fra dine højskolekammerater. Vi tager afsted i uge 22 og der må påregnes en ekstra betaling til dette fag på 1200 DKK, som dækker omkostningerne til transport og overnatninger. Skolen stiller alt udstyr til rådighed.
Udover klatring, byder turen på smukke naturoplevelser og fællesskab i ægte højskolestil. Vi camperer i telte på en nærliggende campingplads, tilbereder maden sammen i fælleskøkkenet og hygger om aftenen med fællessang og bålhygge. Du har også mulighed for at tage på vandreture og bade i de nærliggende søer.
Bemærk, at deltagelse i Göteborg-turen kræver et sikringskursusbevis. Har du taget faget Klatring og bouldering, nogen erfaring med at sikre, så er du klar til at tage med på dette uforglemmelige eventyr.
Efter de 12 uger vil vi udstede et multipitch certifikat, og desuden kan du bruge erfaringerne med klippeklatring til at tage ud på egen hånd efterfølgende.
Grundig træning i sikringsteknikker og rebhåndtering til flerlængders klatring.
Øvelser i at opsætte ankre og håndtere reb under udfordrende forhold og på høje klipper.
Fokus på kommunikation mellem klatrer og makker, som er afgørende i multi-pitch klatring.
Læring i at læse og vurdere klipperuter for sikkerhed og effektivitet i opstigningen.
Træning i at holde koncentration og fokus gennem længere klatringer med forskellige tekniske udfordringer.
Specifikke teknikker til klatring af højere og komplekse klippeformationer.
Forberedelse til klatreturen i Sverige, herunder pakning, sikkerhedsvurdering og praktisk planlægning
Multi Pitch – Big Wall Climbing
Kompetencefag
3 timer om ugen
Hvornår udbydes faget og varigheden