Her på siden kan du læse mere om, hvad et højskoleophold koster, og hvad der er inkluderet i den endelig pris på højskoleopholdet. Prisen afhænger af højskoleopholdets længde
Efter din tilmelding opkræver vi et indmeldelsesgebyr på 2.000 DKK. Tilmeldingen er først bindende, når indmeldelsesgebyret er modtaget af skolen. Du vil modtage en mail med bekræftelse på din optagelse. Indmeldelsesgebyret tilbagebetales ikke ved framelding. Indmeldingsgebyret opkræves ca. 14 dager efter din tilmelding. Der betales af månedsrater gennem dit højskoleophold.
Ugeprisen det første halvår er 1.595 DKK pr. uge (*fra aug 2023 vil prisen være 1.695 DKK pr. uge)
Herefter falder ugeprisen til 1.095 DKK pr. uge (prisen falder efter 24 ugers forløb) (*fra aug 2023 vil prisen være 1.295 DKK pr. uge)
Ugeprisen dækker kost, logi, undervisning, weekender samt fri afbenyttelse af skolens mange faciliteter og udstyr.
Vælg dit hovedfag samt antal uger og se 👀 den nøjagtige pris for dit højskoleophold. Prisen fordeles over et antal rater (første rate ligger før start).
NB: Skal du gå på én af ridelinjerne, skal der desuden betales for følgende:
Opstaldning pr. måned (som afregnes direkte med Rideklubben)
Boksleje incl. fuldpas samt ind/udluk.foder: 3.400 DKK pr. måned
Ved tilmelding skal der betales 7.000 DKK i depositum for opstaldning pr. hest til Aalborg Sportshøjskole. Der er en månedsopsigelse på bokse fra d. 1 i måneden. Dette beløb kan også fratrækkes depositum. Depositummet tilbagebetales efter fuldført ophold.
Der skal betales til en fagkonto. Beløbet afhænger af længden på opholdet. Fagkontoen dækker materialer, tøjpakke, sangbog samt diverse arrangementer m.m. (der må dog yderligere påregnes udgifter til bøger, afhængig af valg af hovedfag og sidefag).
Kommer du fra Norge?
Kommer du fra Norge, kan du hos Den Norske Lånekasse søge om tilskud til dit højskoleophold. Kontakt den Norske Lånekasse: www.lanekassen.no Hvis du tilmelder dig fremsender vi en bekræftelse omkring opholdet med økonomien til dig, så du kan ansøge Den Norske Lånekasse
Pitstop
Er du i gang med din uddannelse og har du brug for en pause i studiet? Du har på Aalborg Sportshøjskole mulighed for at søge støtte til et højskoleophold, som en del af en pitstop-ordning. Læs mere om pitstop på Aalborg Sportshøjskole
Du kan få 400 DKK i rabat pr. uge som pitstopper det første halvår. Pitstop rabatten gives i optil 24 uger og er muligt ved indtagene der starter i august eller januar
Forsvarets civiluddannelse
Forsvarets civiluddannelse giver ansatte med korttidstjeneste mulighed for, at uddanne sig på én af skolens uddannelser. Uddannelsen kan være med til at lette overgangen fra forsvaret til erhvervslivet. Læs mere på Forsvaret Personaltjeneste
Dagpenge på højskole
Det er muligt, at få dagpenge mens du er på højskole. Læs mere om muligheder her på siden
Legatbogen
Legatbogen er et register over alle fonde og legater i Danmark. Vi drømmer om at gøre legatsøgning nemt og effektivt, og om at blive det digitale mødested, hvor de bedste ansøgere møder de rigtige fonde. Vores søgemaskine er gratis og vi har udviklet den i samarbejde med en lang række partnere, blandt andre Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Frederiksberg Kommune og Københavns Universitet. Læs mere på Legatbogen
Fundraising.How
Fundraising.How har siden 2014 rådgivet om legater og fonde. De hjælper studerende, virksomheder og foreninger med legatsøgning. Læs mere på Fundraising.How
Hvis et ophold afsluttes i utide, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr på kr. 6.380 DKK, gælder ved såvel hjemsendelse, som selvvalgt afbrud i opholdet. Dette aftales individuelt omkring afrejse.
* priserne er gældende pr. 1 marts 2022. Der tages forbehold for generelle prisstigninger og fejl