logo_2016
search-button
Overskrift:

Sabbatår på højskole

Kort beskrivelse:

Du er nok ikke den eneste der tænker: Hvad skal der ske efter gymnasiet? Skal jeg tage på højskole i mit sabbatår? Det er populært at tage sabbatår og mange unge mennesker gør brug af muligheden.

Oversigtsbillede:
Sabbatår på højskole
Beskrivelse:

Skal du forsætte på en videregående uddannelse efter gymnasiet eller skal du have et sabbatår på højskole? Det kan også være du har brug for en pause i dit studie? Er det et eller måske endda flere sabbatår? Spørgsmålene kan være mange og derfor vil vi her fra højskolen prøve at afdække mulige spørgsmål relateret til sabbatår.

Vi vil klart anbefale et eller flere sabbatår efter gymnasiet. Du skal nok få din uddannelse før eller siden og samtidig skal du sikkert arbejde til du er over 70 år. Så tag endelig et par sabbatår efter gymnasiet og få nogle fede oplevelser med i bagagen. Et sabbatår kan bruges på at møde andre der har samme interesser som dig selv, udvikle dig personligt, få afklaring i forhold til din karrierevej, forberede dig til en videregående uddannelse og meget andet.
Et sabbatår kan også holdes mellem din bachelor og kandidat, hvis du er blevet skoletræt, her på højskole har vi ovenikøbet en pitstopsordning, hvor du kan få reduktion i din ugebetaling. Nogle uddannelser kan være lange, så det kan være tiltrængt med en studiepause undervejs. Et sabbatår undervejs i studiet giver oftest fornyet energi til at læse videre.


Sabbatår på højskole


Hvad kan man lave i sit sabbatår?

Et sabbatår kan bruges på mange fantastiske ting. Det kan være alt fra at møde nye mennesker til personlig udvikling, arbejde, rejser eller andre oplevelser. Vi vil prøve at afdække de forskellige sabbatårsmuligheder der er og dermed komme med nogle idéer til, hvad du kan lave i dit sabbatår. 


1. Opsparing

Det første du skal tænke over er en opsparing. Klø på og find et arbejde, så du kan spare op til fede oplevelser i dit sabbatår. Mange unge mennesker vælger at bruge første halvdel af et sabbatår på at tjene penge til en anden sabbatårsaktivitet.


2. Tag på højskole i dit sabbatår

Mange unge mennesker bruger ½ år eller mere af deres sabbatår på én af landets mange højskoler. I Danmark findes der 77 højskoler fordelt indenfor forskellige fagområder - f.eks. kunst eller idræt. Derfor kan du med fordel bruge en del af dit sabbatår på et højskoleophold der indebærer personlig udvikling, et fantastisk fællesskab og samvær med andre der har samme interesser som dig. Et højskoleophold kan også bruges på at forberede dig til en kommende uddannelse eller få afklaring i forhold til din videre vej i livet. Du kan derfor overveje, om du skal have en bestemt linje eller om du foretrækker mange forskellige fag? Og om højskolen skal være tæt på dit hjem eller du gerne vil længere væk?

Møde nye mennesker i dit sabbatår på højskole

Fælles for de elever der vælger at tage på højskole i deres sabbatår, er deres fortælling om, at de har haft et højskoleophold, hvor venskab, fordybelse, fællesskab og oplevelser har været i centrum. Nedenfor finder du udtalelser fra flere elever på Aalborg Sportshøjskole, som fortæller om deres højskoleophold.


"Man bliver en del af en kæmpe familie, hvor man har muligheden for at fejle og vide, at man har folk omkring en til at hjælpe en op igen"
- Amalie Henriksen

"Hvis jeg skulle beskrive højskolen med ét ord, så ville det være: Fællesskab"
- Rikke Rosenkvist

"Det er på en højskole, at rammerne for at dyrke fællesskabet er de aller bedste. Derfor er højskolen så helt unikt og fuldstændig fantastisk"
- Mai Braae


Se flere elevportrætter


Højskoleophold i forhold til kvote 2 ansøgningen

Et højskoleophold på mindst 16 uger giver ligeledes adgang til kvote 2 ansøgning til en videregående uddannelse, og giver dig større indsigt i dig selv, din motivation og dine fremtidsmuligheder. 


3. Tag ud at rejse i dit sabbatår

En stor del af dem der tager et sabbatår, vælger at rejse ud i verden for at opleve nye kulturer, tage på eventyr og få nye venner. Nogle tager alt deres udstyr på ryggen og backpacker på egen hånd gennem Europa og videre ud i den store verden, mens andre unge mennesker vælger grupperejser i deres sabbatår, hvor langt det meste af indholdet er planlagt på forhånd, såsom destinationer og indhold. Endelig er der også dem som vælger den helt store jordomrejse, hvor rejsen typisk er længere og man besøger flere kontinenter undervejs. 

I dit sabbatår kan du kombinere højskoleopholdet med at rejse

Kombination af højskole og rejse

Sidst men ikke mindst, kan du kombinere højskoleophold og rejse. Mens man er elev på Aalborg Sportshøjskole kan man frit vælge de rejser til, som man synes kunne være spændende at udforske: Det kunne være vores kulturrejse til SriLanka eller Sydafrika. Derudover har vi obligatorisk rejse til Norge og Frankrig. På den måde skal man ikke vælge mellem højskole eller rejse da man kan få begge dele.


4. Vær frivillig i dit sabbatår

En anden mulighed i dit sabbatår, kunne være at kombinere frivillighed med arbejde, højskole eller rejse. Det kunne være at rejse til et land for at lave frivilligt arbejde, da du herved kommer helt tæt på en ny kultur. Det kunne være lande såsom Afrika, Brasilien eller Filippinerne. Du kunne også lave frivilligt arbejde i Danmark, f.eks. ved Kræftens Bekæmpelse eller en anden organisation. Herved kan du være med til at gøre en kæmpe forskel hvor det virkeligt er nødvendigt.

2022Sabbatår_Frivillig

5. Arbejd i udlandet i dit sabbatår

I dit sabbatår kan du også kombinere arbejde med udlandet. Du kunne tage arbejde på en café, restaurant eller lignende, som kunne være en super god måde at lære et nyt land og deres sprog at kende på, samtidig med at du tjener penge eller får gratis kost og logi.


6. Aftjen din værnepligt i dit sabbatår

En anden idé til dit sabbatår kunne være at aftjene din værnepligt i Forsvaret. Hvis du aftjener din værnepligt, vil du under forløbet få løn. Perioden afhænger af dit valg af tjeneste, men som udgangspunkt er værnepligten 4 måneder indenfor hæren, søværnet og flyvevåbnet, mens andre tjenester som eks. beredskabsstyrelsen er 9 måneder. Du kan læse mere om værnepligt her på siden.

2022Sabbatår_Varnepligt

7. Dyrk din hobby i dit sabbatår

Det kan også være at du under dit sabbatår vil dyrke din hobby eller måske gøre den til mere end bare en hobby – det kunne være som professionel udøver indenfor en sport. Det kan også være du skal bruge dit sabbatår på at læse fag op i forhold til din kommende uddannelse. Du kan bruge tiden på at lære et nyt sprog eller spille på et nyt instrument. Tiden i dit sabbatår er perfekt til fordybelse og udvikling. Men husk: Det er også helt OK at tage den med ro. Der er mange muligheder og mange valg der skal tages, men du vokser med tiden og skal nok nå det hele.


Ofte stillede spørgsmål omkring sabbatår

Hvor mange tager et sabbatår?
Som udgangspunkt tager næsten 90% af en skoleårgang et sabbatår, mens 80% tager to sabbatår. Der er også flere der tager både tre og fire sabbatår.

Hvor mange sabbatår kan man tage?
Som udgangspunkt kan du tage lige så mange sabbatår som du ønsker - der er ingen begrænsninger.

Hvornår tager man et sabbatår?
Langt størstedelen af dem der tager sabbatår, tager sabbatår efter gymnasiet og før en videregående uddannelse. Størstedelen heraf starter deres sabbatår med at finde et arbejde (f.eks. lige efter gymnasiet). På Aalborg Sportshøjskole kan vi se, at 60-70% har haft arbejde lige inden deres højskoleophold, hvorimod kun 15-20% kommer direkte fra gymnasiet (STX, HHX, HTX eller andet). Samtidig oplever vi flere som har brug for et sabbatår mellem deres bachelor og kandidat - de elever er efterhånden begyndt at fylde mere og mere på højskolen. Til dem har Aalborg Sportshøjskole en såkaldt pitstopsordning hvor formålet er at få en studiepause og spare energi op til kandidaten, hvis man er blevet skoletræt.

Kommentarer

Kommentarer:

Anbefalinger til dig