logo_2016
search-button

Instruktøruddannelser 

På Aalborg Sportshøjskole tilbyder vi et bredt udvalg af forskellige instruktøruddannelser og trænerkurser

Mens du går på Aalborg Sportshøjskole har du mulighed for at tage et bredt udvalg af forskellige instruktøruddannelser og trænerkurser. Disse kurser kan være en indgangsdør til et spændende studiejob eller et værdifuldt punkt på din kvote 2-ansøgning til sundhedssektoren, f.eks. som fysioterapeut eller ergoterapeut.

Overvejer du at læse idræt, sportsmanagement eller noget lignende? I så fald kunne højskolens diplomtræneruddannelse være et attraktivt valg. Elever, der gennemfører denne uddannelse, er særligt efterspurgte som personlige trænere i fitnessbranchen og som fysiske trænere i eliteidrætten.

Gennem træneruddannelserne opnår du vigtige færdigheder, teoretisk forståelse og praktisk erfaring. Nogle af disse uddannelser kan integreres i din almindelige undervisning, mens andre tilbydes som selvstændige kurser. 

Vores udvalg af instruktøruddannelser er

  • Coach uddannelsen
  • Fitness personlig træner
  • Førstehjælpskursus
  • Klatreinstruktør (samt sikringskursusbevis)
  • Kostvejlederuddanelsen
  • Sportsmassage
  • Styrketræning
  • Styrketræner og fysisk træner

Coach uddannelsen 

På Aalborg Sportshøjskole tilbyder vi en intensiv coachinguddannelse, hvor du ikke alene lærer at udfolde dit eget potentiale, men også hvordan du hjælper andre med at realisere deres. I vores coachinguddannelse bygger vi på den overbevisning, at en række teknikker kan sætte dig i stand til at frigøre det enkelte individs potentiale. Disse teknikker er centrale inden for ledelsesfilosofien på mange arbejdspladser og inden for hele idrætsverdenen, men de kan ligeledes anvendes i en bred vifte af andre sammenhænge.

Coachinguddannelsen er også et værdifuldt værktøj for dig, der ønsker at udvikle din selvindsigt og refleksionsevne. Vi anbefaler især dette forløb til alle, der ønsker at arbejde som trænere eller ledere inden for idrætsverdenen. Der er en egenbetaling for forløbet, og undervisningen foregår i aftentimerne.

Vores coach uddannelse er etableret i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund.
DIF_LOGO_2013_lille_JPG

Fitness personlig træner

På Aalborg Sportshøjskole tilbyder vi en uddannelse som fitness personlig træner. Har du en passion for fitness og ønsker du at hjælpe andre med at nå deres mål? Vores fitness personlig træner uddannelse kombinerer teori og praksis på en unik måde. Sammen med dine højskolekammerater vil du blive klædt på til at guide og motivere klienter i fitnesscentret. Efter endt højskoleophold vil du være kvalificeret til at varetage jobbet som personlig træner.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Europe Active på niveau 4 ud af 6. Vi har valgt EREPS uddannelserne, da de er blandt de mest anerkendte i fitnessbranchen og tilbydes i mange lande. Dette sikrer en klar definition af, hvad en personlig træner skal kunne. Uddannelsen er desuden godkendt af Danmarks Idrætsforbund som en træner 2 uddannelse. Dette giver dig yderligere redskaber og viden om arbejdet som træner og træningsplanlægger.
EA_System

Førstehjælpskursus

Lær at redde liv med et førstehjælpskursus under dit højskoleophold. Få genopfrisket din førstehjælp, så skal vi nok give dig nogle redskaber, så du vil kunne klare forskellige situationer.

Klatreinstruktør og sikringskursusbevis

På Aalborg Sportshøjskole tilbyder vi kvalificeret instruktøruddannelse i klatring i samarbejde med Dansk Klatreforbund. Vores uddannelser er designet til at klæde dig på til at varetage sikker og effektiv klatreinstruktion på forskellige niveauer.

Instruktør 1 - Topreb & Bouldering
Dette kursus er det første skridt for dig, der ønsker at undervise i toprebsklatring og bouldering. Det er ideelt for dig, der måske ikke selv er aktiv klatrer, men ønsker at kunne lede grundlæggende klatreaktiviteter. Du vil kunne udstede Kursus 1-beviser og arrangere toprebsaktiviteter. Dette niveau er perfekt for pædagoger, lærere og forældre, der vil fungere som hjælpetrænere.

Instruktør 2 - Føring
For den mere erfarne klatrer tilbyder vi Instruktør 2, hvor du får kompetencer til at undervise i bouldering, toprebsklatring samt føring. Dette niveau giver dig mulighed for at udstede Kursus 1- og 2-beviser og lede sikringskurser samt klatrearrangementer. Dette kursus er målrettet aktive klatrere, der ønsker at udvide deres undervisningskompetencer.

Instruktør 3 - ankre, abseil og rebteknik
Instruktør 3 er det sidste trin i Dansk Klatreforbunds instruktøruddannelser på klatrevæg. Instruktør 3 uddannelsen giver dig kompetence til at undervise i avancerede reb teknikker – ankre, abseil og forskellige rebteknikker. Som instruktør 3 kan du efterfølgende undervise i en række forskellige kurser af kortere varighed. Det er en forudsætning af du har gennemført instruktør 2 uddannelsen for, at komme i betragtning til, at kunne tage instruktør 3 uddannelsen.

Sikringskursusbevis
For dem, der ønsker at styrke deres klatre- og sikringsteknikker, tilbyder vi et sikringskursusbevis, som omfatter Kursus 1 og Kursus 2. Med dette bevis i hånden er du klar til at klatre i topreb og sikkert sikre en makker, hvilket også åbner op for brug af vores klatrefaciliteter i fritiden.

2014DanskKlatreforbund

Kostvejlederuddanelsen

Vil du lære at vejlede klienter om kost i forbindelse med sundhed, vægttab og idræt? Så kan du tage en kostvejlederuddannelse under dit højskoleophold. Under uddannelsen til diætisteksamineret kostvejleder bliver du undervist af eksperter indenfor ernæring, træning og coaching.

Sportsmassage

Her på højskolen tilbyder vi et dybdegående kursus i sportsmassage, hvor du lærer teknikker til at afspænde og blødgøre opspændte muskler. Kurset fokuserer på både teori og praksis, hvor du under vejledning af erfarne undervisere får mulighed for at øve og perfektionere dine massageteknikker. Ved at være både giver og modtager af massage, lærer du effektivt, hvordan du kan forebygge skader og behandle eksisterende lidelser. Dette kursus er ideelt for dig, der ønsker at forbedre både din egen og dine højskolevenners livskvalitet gennem helbredende berøring, der bringer fysisk velvære og mental ro.

Styrketræning

I samarbejde med Danmarks Idrætsforbund tilbyder vi fra august til december en træner 2 uddannelse i styrketræning. Uddannelsen er designet til at give dig dybere indsigt og værktøjer inden for træning og træningsplanlægning, så du kan udvikle dine evner til at fungere som personlig eller fysisk træner.

Vores instruktøruddannelse dækker alt fra aldersrelaterede træningskoncepter og fysisk træning til ernæring og idrætspsykologi. Du vil få hands-on erfaring med både aerob og anaerob præstationsevne, lære om forebyggelse og behandling af idrætsskader, og dykke ned i kunsten af træningsplanlægning. Kurset afsluttes med fokus på tekniktræning og trænerrollen, hvilket forbereder dig til at træde ind i en verden, hvor fitness og velvære går hånd i hånd.

Styrketræner og fysisk træner

Er du klar til at tage springet til elitetræner? Vores diplomtræneruddannelse, som løber fra januar til juni, er det højeste niveau af træneruddannelse i Danmark og tilbydes i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund. Dette program er skræddersyet til dig, der ønsker at specialisere dig i talentudvikling, et job somelitetræner eller forberede dig videre til eks. idrætsstudier på universitetet eller som fysioterapeut.

Som deltager i instruktøruddannelsen vil du blive udfordret både fagligt og personligt. Instruktøruddannelsen fokuserer på pædagogik, psykologi, ledelse og træningsmetodik, herunder anatomi, fysiologi og biomekanik. Du vil også dykke ned i specialiserede områder som doping, teknikanalyse og praktisk klientarbejde.

For at sikre din udvikling vil vi udfordre dine samarbejdsevner og sociale kompetencer, hvilket er essentielt for at fremme din evne til at formidle komplekst stof klart og effektivt. Programmet kulminerer med udarbejdelsen af en naturvidenskabelig opgave, en humanistisk opgave og en praktisk opgave, som giver dig mulighed for at udforske og demonstrere din dybdegående forståelse af de valgte emner.

Har du allerede en træner 2 uddannelse, kan du derfor blive diplomtræner i løbet af 6 måneder. Læs mere om styrketræner og fysisk træner

DIFNiveauer2024