Navn:

Albondigas – kødboller med krydret tomatsauce og spaghetti

Kort beskrivelse:
TopBilledeOpskrift:
1_Albondigas_2017
Portion:

til 1 person

Ingredienser:

Albondigas

  • 200 g hakket kalvekød, magert
  • 1½ tsk. salt
  • 1 æg
  • 2 spsk. havregryn
  • ¼ dl mælk
  • 2 tsk. tørret rosmarin eller ½ kvist frisk rosmarin (kun bladene), finthakket
  • 1 spsk. revet parmesan (fra et helt stykke ost, ikke færdigrevet fra pose!)
  • 3 skiver serranoskinke (kan udelades, men giver en god smag)
  • ½ løg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ chipotle chili (røget chili) eller frisk chili
     
  • 150 g fuldkorns spaghetti
  • Evt. ekstra parmesan til at rive ovenpå til sidst

Tomatsauce

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. olivenolie
  • Ca. 1 tsk. salt (lidt af gangen - efter smag)
  • ½ tsk. sukker
  • 1 spsk. tomatkoncentrat
  • 1 dåse flåede tomater
  • Peber

Salat

  • 1/3 hovedsalat eller rød/grøn krølsalat
  • ½ rødløg
  • 1 tsk. balsamicoeddike
  • 1 tsk. olivenolie
  • Lidt salt og peber
Fremgangsmåde:

Varm ovnen på 180 grader varmluft.

Rør kalvekødet med salt. Tilsæt æg, mælk og havregryn og rør godt sammen. Hak serranoskinke, løg, hvidløg og chili fint og tilsæt sammen med de øvrige ingredienser og rør godt sammen. Farsen skal kunne formes, så tilsæt mere havregryn eller mælk hvis den er for tør eller våd. Form farsen til små kødboller og læg dem i et ildfast fad og stil til side, mens du laver tomatsaucen.

Pil og hak løg og hvidløg fint. Varm olien i en lille kasserolle ved svag-middel varme og steg løg og hvidløg i 5 minutter under omrøring. Tilsæt sukkeret og lidt af saltet og steg yderligere 5 minutter. Tilsæt tomatkoncentrat og flåede tomater og kog godt igennem – ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber.

Overhæld kødbollerne med tomatsauce – de skal stikke lidt op over saucen - og put fadet i ovnen i ca. 20-30 minutter - til kødbollerne er gennemstegte og gyldne på toppen. Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisning på pakken og lav imens salaten.

Skyl salaten og riv i mindre stykker. Pil og snit rødløget i tynde skiver og bland med salaten. Rør balsamico-eddike med olivenolie, salt og peber og hæld over salaten lige inden servering.

Anret spaghetti med albondigas og tomatsauce og riv evt. ekstra parmesan over. Server med salaten ved siden af.

 

Energi: 5774 kJ/1375 kcal
Protein: 26 E % (87 g)
Fedt: 32 E % (50 g)
Kulhydrat: 42 E % (132 g)
 

Kommentarer

Kommentarer:
Navn til oversigt:
Københavnersnude
19-05-2018
Kommentar til oversigt:
Helt afsindigt lækkert. Har skyndt mig at gemme opskriften - men laver retten med kartofler til i stedet for pasta.
Navn til oversigt:
Aalborg Sportshøjskole
09-06-2018
Kommentar til oversigt:
Hej Københavner
Tak for din feedback, det tager vi til overvejelse
Navn til oversigt:
Carsten Jensen
04-01-2019
Kommentar til oversigt:
Hej

Er der virkelig næsten 1400 kcal i det måltid til 1 person?
Navn til oversigt:
Aalborg Sportshøjskole
16-01-2019
Kommentar til oversigt:
Hej Carsten
Ifg. vores beregninger af opskriften, så skulle den være god nok
Navn til oversigt:
Restaurant Fredericia
09-06-2019
Kommentar til oversigt:
Hejsa,


Er opskriften virkelig så god som I skriver? :)

Venlig hilsen

En <a href="https://restaurantros.dk/fredericia/">Restaurant Fredericia</a>
Navn til oversigt:
Aalborg Sportshøjskole
11-06-2019
Kommentar til oversigt:
Hej Restaurant Fredericia
Opskrifter skulle være OK - de er gennemregnet flere gange

Mvh.
Aalborg Sportshøjskole

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.