Overskrift:

Hest optimale træningsbetingelser – starter med rytterens fysiske form

Kort beskrivelse:

Opmærksomhed på vigtigheden af rytterens indvirken på hesten, så den kan præsterer optimalt er et evigt punkt, som kræver rytterens fokus.

Oversigtsbillede:

Hest optimale træningsbetingelser – starter med rytterens fysiske form

Beskrivelse:

Opmærksomhed på vigtigheden af rytterens indvirken på hesten, så den kan præsterer optimalt er et evigt punkt, som kræver rytterens fokus. Det er de færreste ryttere, der vender fokus mod deres egen balance, koordination og kropsbevidsthed. Der er ikke plads til at have en svag side, det vil påvirke hesten med det samme.

Derfor er det vigtigt, at træne den svage side.
Være bevidst om, at træne den svage side.
Brug dagligdagens opgaver til at træne.
Skal der optimeres på resultaterne, skal rytteren også træne selv.

Mange ryttere har gennem årene tillagt sig dårlige vaner som en del af ekvipagen. For at rykke på resultaterne, er det vigtigt, at have fokus på egen opstilling, så dårlige vaner og egne fysiske svagheder forbedres. Sadlen skal passe til hestens ryg, men den skal også passe til rytterens bygning, så denne sidder i en forkert position, som ikke giver fysiske problemer og hæmmer kommunikationen med hesten. Det er altid en god ide, at tage billeder lige forfra og fra siden. Her afsløres det om rytteren sidder korrekt.

VidensbankRidning6

Ofte taler ryttere om deres behov for bedre mavemuskler til at støtte deres kropsholdning på hesten. Det drejer sig ikke om at få en 6-pack.

Faktisk, fra en sportsligt perspektiv er det mere nyttigt, at forstå core styrke som kernen i et æble: I det fysiske centrum, og hele vejen rundt.

Æblet er forbundet omkring kernen. Vi taler ikke om det lille kernehus med frø i midten, men hele den centrale del, der opbygges omkring "rygsøjle" af æblet fra stængel til knappen i bunden. Når vi siger kerne i træning, mener vi alle muskler i rytterens torso, næsten fra hals til toppen af lårene. Det er meget mere end rectus abdominus, som sidder på overfladen af det abdominale område. De vigtigste muskler man skal tænke på i den grundlæggende uddannelse af ryttere omfatter alle dem, der er ansvarlig for at holde torso oprejst, stabilisere hofter og skuldre, samt styrker balancen. Musklerne i mellemgulv, tværgående abdominus, obliques, hip flexors, erector spi-nae,quadratus lumborum, intraspinales, gluteals, adductors, lavere trapezius, rhomboids og rectus abdominus.

Under ridning skal den fremadrettede kraft fra hesten omsættes til en opad gående kraft hos rytteren. Derfor er core styrke hos rytteren en hel del mere end smuk kropsholdning. Svarende til en golfspiller eller en polospiller overføres kraft fra ben og lår gennem torso til skuldrene. Ben og lår i sig selv er kun så stærke som den kraft rytterens torso kan stabiliserer i hofterne. Rytteren skal forblive afbalanceret i sadlen, mens torso opfanger bevægelsen fra hesten, hvilket kræver utrolig hofte stabilitet og rotationskraft. I andre discipliner kan kravet være mere subtile, men det er der stadig.

Hestens rygsving skal opfanges i rytterens sæde. Ofte har rytteren problemer med at skille kroppen ad, altså at få sædet til at arbejde uafhængigt af resten af kroppen. Samtidig er mange for dårlige til at styrke torso og risikerer derved skader, hvis hesten laver en pludselig bevægelse.

Træningen behøver ikke at foregå i et center med forskellige maskiner. Øvelserne kan laves hjemme i stuen med bolden, eller der kan stilles en bold til rådighed i stalden. Rytteren skal hele tiden udfores på balance. Bolden sladre, hvis rytteren ikke kan finde balancen - rytteren bliver ”smidt af”. Det er derfor vigtigt, at træne. 10 min pr gang 3 gange pr. uge er nok til at styrke balance og koordination.

Eksempler på øvelser, der kan trænes:

Diagonal løft
Mavebøjninger
Sideløft på bold
Planke

Samtidig er det vigtigt, at den daglige opvarmning bliver en rutine inden dagens træning på hesten i hallen

Hvorfor skal man varme op

For at forebygge skader
For at gøre kroppen mentalt klar til at skulle yde
For at varme led og muskler op, så samarbejdet forbedres med hesten.
For ikke at bruge de første minutter på at varme kroppen op, så du følger hestens bevægelser bedre.

Hvad sker der ved opvarmning

Dit nervesystem bliver gjort klar til aktivitet, hvilket aktivere din balance og koordinations evne.
Du bliver mentalt klar til at yde dit optimale under rideturen.
Dine led bliver forberedt på belastning, hvilket forebygger skader.
Der bliver ført blod ud til de muskler, der arbejder ved arbejdet med hesten. Når blod bliver tilført, medfører det også transport af næring og ilt, så musklerne kan arbejde hårdere.
Kropstemperaturen stiger, hvilket sætter kemiske processer i gang i både muskler og nerver.

Opvarmningen kan foregå, når hesten er sadlet op og står klar på staldgangen. Rytteren skal bruge 10-12 minutter. Opvarmningen kan foregå på staldgangen ved siden af hesten eller i ridehallen, imens man trækker/holder hesten. Eksempler på øvelser til opvarmning.