Sidefaget boldspil er for dig der er interesseret i boldspil og ønsker et samspil mellem forskellige boldspil i teori og praksis. I sidefaget boldspil bliver du introduceret til kaosspil, netspil / vægspil og slagspil, hvor der vil arbejdes med tekniske og taktiske elementer i de forskellige boldspil. Der vil være fokus på at introducere flere boldspil i den enkelte valgfagsblok. Hvilke boldspil der arbejdes med, vil du som elev have medbestemmelse over.
Udover at arbejde med boldspillene på traditionel vis, vil der også blive mulighed for at arbejde med boldspillenes DNA, og opleve hvordan ændringer i typen af bold, antallet af deltagere, banens dimensioner og spillets regler påvirker spillets flow og formål.
Eksempler på boldspil som kunne indgå i undervisningen er: volleyball, fodbold, ultimate, basketball, rundbold, høvdingebold mf.
Boldspil (sidefag)
Sidefaget strækker sig over 40 lektioner
Skoleåret 2023/24
Vi vil sætte pris på at få din tilmelding i god tid før studieårets begyndelse, da vi optager elever, så længe der er ledige pladser. Studerende bliver optaget i den rækkefølge, de tilmelder sig.